Jeg har besluttet mig for at vende nogle roller om. Det plejer at være sådan, at partierne skriver valgprogrammer, som vælgerne navigere efter for at finde ud af, hvem vi skal stemme på. Jeg har selv skrevet et politisk program, og det parti, der kommer tættest på min anskuelse af samfundsmæssige muligheder og udfordringer. Dem stemmer jeg på ved næste folketingsvalg.
POLITISKE MÅL
Jeg ser fire overordnede mål i politik.
F o r d e t f ø r s t e: At mindske smerte.
F o r d e t a n d e t: At mindske skade.
F o r d e t t r e d j e: At fremme frihed.
F o r d e t f j e r d e: At fremme retfærdighed.
Disse fire mål underkastes selvfølgelig vilkår som afstand, ressourcernes knaphed og den humanistiske / jødisk – kristne tilbøjelighed til at mene, at mennesker er mere værd end dyr og planter.
POLITISKE MULIGHEDER
V e r d e n s i n t e g r a t i o n
Verdens lande og folk er i dag bedre integreret og koordinerer mere end nogensinde før i verdens historie. Det gør det muligt at koordinere indsatsen overfor de udfordringer menneskeheden står overfor.
F r i e m e n n e s k e r
Flere mennesker i dag end nogensinde før lever frie myndige liv med kontrol over egen skæbne. Frie mennesker i frie samfund tænker godt og er gode til i fællesskab at løse komplekse problemer.
POLITISKE UDFORDRINGER
S a m f u n d e n e s t o t a l i t a r i s e r i n g
Jeg vurderer, at verdens samfund gennemgår en totalitarisering.
Denne totalitarisering er en følge af, at verdens efterretningstjenester i stigende grad logger kommunikation mellem alle mennesker, der bevæger sig i cyberspace.
Denne totalitarisering er også en følge af tendensen til at lægge beslutninger af samfundsmæssig relevans over i komiteer, som er hinsides kritik og demokratisk kontrol. Dette er sket i de frihandelsaftaler, som er vedtaget mellem mellem EU og Canada. Det er ved at ske i de andre frihandelsaftaler, der er på vej.
Her skal også nævnes det faktum, at flere og flere af samfundets bestemmelser vedtages i internationale fora, hvortil ingen borger har direkte stemmeret, og hvortil politikkere eller embedsmænd er valgte i så mange led, at borgernes indflydelse er meget lille.
Endelig er det et forstemmende faktum, at den danske offentligheds adgang til at kigge folkevalgte politikere i kortene i disse år er blevet formindsket.
Selvfølgeligt er dette område komplekst. Efterretningstjenesternes overvågning af borgerne er med til at sikre samfundene mod terror. Frihandelsaftaler er med til at gavne økonomien, og internationale konventioner er med til at sikre borgerrettigheder i en omskiftelig national virkelighed.
Jeg vurderer alligevel alle disse tendenser som nogle, der er med til at mindske den demokratiske indflydelse på udviklingen i samfundet.
Jeg ønsker, at ingen overvågning finder sted uden dommerkendelse. Jeg ønsker, at efterretningstjenester underkastes demokratisk / parlamentarisk kontrol.
Jeg ønsker, at ingen andre end demokratisk valgte politikere skal have magt til at ændre love og bestemmelser. Det være sig lokalt nationalt eller på EU plan.
Jeg ønsker, at enhver konvention, som Danmark eller EU tiltræder, skal indeholde en solnedgangsklausul eller vedtages af et flertal af danske borgere eller EU borgere ved almindelige folkeafstemninger.
Jeg ønsker, at alle offentlige myndigheder er så gennemsigtige som overhovedet muligt under hensyntagen til personfølsomme oplysninger eller andre oplysninger, der af hensyn til samfundets vel er vigtige at holde hemmelige.
U d v i k l i n g e n h e n i m o d e t
k l i e n t / p a t r o n d e m o k r a t i
Jeg misbilliger at, vi i stigende grad opfatter vore politikkere, som nogen der kan løse vore problemer og give os gaver, hvis bare vi stemmer på dem. I følge denne bekymrende tankegang er vi klienterne, som har visse behov og politikerne er vore patroner, der opfylder vore behov, hvis bare vi stemmer på dem.
Klient / Patron demokratiet indbefatter så politikere, som ved hjælp af spindoktorer lytter til, hvad deres vælgere vil have i stedet for selv at mene noget.
Den yderste konsekvens af klient / patron demokratiet er vel fascismen, hvor herskerens legitimitet er folkestemningen frem for demokratiske valg, der finder sted efter offentlighedens og meningsforskellenes analyser af samfundets udfordringer og muligheder.
I stedet for klient / patron demokratiet ønsker jeg et medansvarsdemokrati med mange folkevalgte politikere, som så kan være tættere på borgerne end i dag. Jeg vil gerne have mulighed for flere folkeafstemninger både på lokalt, nationalt og på EU niveau. Alt dette for at styrke borgernes medansvar for den politiske proces mellem samfundets muligheder og udfordringer.
K a p i t a l i s m e d e
r s k a b e r s m e r t
e o g
l i d e l s e
Jeg går ind for kapitalisme. Det kapitalistiske system er et
innovativt økonomisk system, der har bragt menneskeheden meget godt.
Det er imidlertid et problem, at det kapitalistiske system
med sin drift mod at producere og sælge billigere og billigere varer forårsager
smerter ved at udnytte arbejdere, der ikke i tilstrækkelig grad får løn til at
opretholde tålelige tilværelser, og som ikke får den tilstrækkelige beskyttelse
under udførelse af deres arbejde med vareproduktionen. Ligeledes er det et
problem, at mange dyr, der lever i stalde under den internationale kommercielle
madindustri, lever deres dyreliv med mange lidelser.
Desforuden mener jeg, det er et problem, at der i det
kapitalistiske system ikke betales for at undgå de skader, vareproduktionen
forårsager i form af forurening, overforbrug af sjældne jordarter og
ødelæggelse af naturarealer og landbrugsområder etc. Ligeledes betales der
heller ikke i fuld omfang for at undgå det fossile brændselsforbrug, som det
økonomiske kredsløb afstedkommer.
Som sagt går jeg ind for kapitalisme. Løsningen er ikke at
afskaffe kapitalismen, men kapitalismen skal reformeres, så at det
kapitalistiske system ikke forårsager så meget smerte og skade som nu.
Verdens samfund gennemgår i øjeblikket flere radikaliseringer. De to, der er mest bekymrende, er den islamistiske radikalisering og den vestlige nationalkonservative radikalisering.
De to radikaliseringer indgår i et giftigt samspil, hvor den islamistiske radikalisering fremmer den vestlige nationalkonservative radikalisering og omvendt.
Når den islamistiske radikalisering vinder frem, gør den flere vesterlændinge bange for muslimer som sådan, og denne frygt giver grobund for stigende chikane mod muslimer. Denne udvikling fører så igen til, at muslimer i højere grad bliver radikaliserede og bliver islamistiske, hvilket igen forårsager en stigende vestlig nationalkonservativ radikalisering.
Faren for denne radikaliseringsspiral er til stede i alle vestlige samfund, og den er til stede i samspillet mellem den vestlige verden og de muslimske lande.
I de enkelte samfund kan det være nødvendigt at bruge straffe og overvågning, men straffe og overvågning skal ikke være så omfattende som tiltagene for at inkludere ikke vestlige eller muslimske indvandrere i vore samfund.
Straffene og overvågningen skal ikke være så omfattende som mulighederne for de mennesker, der er bange for globaliseringen, for at komme til orde, få debatteret deres frygt og få medindflydelse.
På samme måde på det store plan. Her er det på kort sigt nødvendigt at bekæmpe Islamofascismen med militære midler, men på lang sigt stoppes radikaliseringen kun ved, at mennesker i Mellemøsten oplever fredelige samfund, hvor herskerne har respekt for loven, retten og borgerne.
SPECIFIKT DANSKE UDFORDRINGER
E t a r b e j d s m a r k e d d e r u m y n d i g g ø r u n d e r k l a s s e n
Jeg ønsker den danske underklasse mere myndighed over eget liv.
Jeg vil sikre den danske underklasse flere penge mellem hænderne efter skat.
Det danske arbejdsmarked er på mange måder et godt arbejdsmarked. Det er god en lang tradition for forhandling mellem arbejdsmarkedets partnere, og det er godt, at der for de meste hersker ordnede forhold for arbejdstagere og arbejdsgivere.
Derimod er det skidt, at skattebyrden for lavtlønnede gør, at mange mennesker i Danmark, på arbejdsmarkedet, ikke har en jordisk chance for efter skat at oppebære en disponibel indkomst, der er til at leve for.
Dermed har den danske arbejdsmarkedsmodel, som blev skabt af gode mennesker, som gerne ville afhjælpe det arbejdende proletariats lidelser, skabt en ny underklasse, der lever i en vedvarende afhængighed af de offentlige systemer. Denne underklasse er meget sårbar overfor politiske stemninger, der fra den ene måned til den næste kan gøre de offentlige systemer mere og mere truende, så at repræsentanter for den danske underklassen helt reelt må frygte hjemløshed, sult og anden armod.
Jeg mener, noget af løsningen kan være at forhøje bundfradraget eller beløbsgrænsen, for hvornår man skal betale den første krone i skat, så meget, at man ved lavtlønnede jobs uden for offentlige ordninger ville kunne oppebære en efter skat disponibel indkomst, der er til at leve af.
De senere år er der sket en udvikling, der gør at syge mennesker anses som raske og nægtes hjælp. Det sker, selvom læger vurderer disse mennesker til at være syge. Det skal stoppes. Samfundet skal indrettes, så at mennesker, som er vurderet til at være syge af læger, skal have en ordentlig behandling af samfundet.
I øvrigt skal det sikres, at mennesker på overførselsindkomst behandles værdigt. Den nutidige praksis med at true arbejdsløse, som gør hvad a kassen eller kommunen forlanger, skal stoppes. I det hele taget skal der mere socialfaglig ekspertise ind i de forskellige overførselsindkomstssystemer, truslerne skal mindskes og reglerne skal forenkles.
L i c e n s b e t a l t t a n t o g f j a s
Jeg har ikke noget imod tant og fjas, men jeg har noget imod, at DR bruger så mange penge på underholdningsprogrammer, som ikke understøtter opbygningen af et medansvarsdemokrati.
Programmer, der ikke har demokratisk relevans, bør overlades til det private marked.
I stedet bør det, som i dag hedder DR, sende nyheder, reportage fra Folketinget og dets udvalg. DR eller hvad det skal hedde, bør undervise borgerne, hvordan man bruger sin demokratiske ret til medindflydelse.
Der er glædeligt, at 50.000 borgere kan stille forslag, som kommer i folketinget, og den statslige medietjeneste bør selvsagt undervise i denne mulighed og gøre opmærksom på beslutningsforslag undervejs.
Den statslige medietjeneste skal have en afdeling i alle kommuner landet over. Disse lokalafdelinger skal på samme måde som på landsplan overvåge og orientere om lokalpolitikken. Der skal selvfølgelig også være en afdeling af de statslige medietjenester ved landets regioner.
Det, der i dag hedder DR, skal også sende programmer med forskere fra læreanstalter, der holder folkelige foredrag om emner inden for deres respektive forskningsområder.
Dansk drama og kulturprogrammer skal udbydes på en medietjeneste, som er gratis eller billig.
Resten er the netflixway.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar