For nogle
uger siden lavede en række af folketingets partier en aftale om et nyt
medieforlig. Det blev en ulykkelig aftale for radiomediet i Danmark. I
forbindelse med, at Radio 24Syvs plads på det såkaldte FM4 bånd igen skulle
udbydes i licitation, lavede politikerne et krav om, at mindst 70 % af
journalisterne på FM 4 båndets radiokanal skulle have deres arbejdsplads mindst
110 kilometer væk fra København. Dette krav betyder, at Radio 24Syv må bede de
fleste af sine journalister om at flytte eller dreje nøglen om. Radio 24 Syv
har valgt det sidste, og det er jeg utrolig ked af. Jeg er også vred. Ikke på
Radio 24Syv men på de politikere, der har valgt at lave et så åndsvagt
kriterium for en landsdækkende radio. Radio 24Syv har lavet noget af det bedste
taleradio, der nogensinde er blevet sendt i Danmark. Radio 24Syv har talt med
mennesker i alle dele af landet, og radiostationen har ladet alle de synspunkter,
som findes på det politiske spektrum i Danmark, komme til orde.
Dansk Folkeparti har indgået medieaftalen sammen med regeringens partier, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokraterne støtter vist nok også dette specifikke krav, mens resten af folketingets partier er imod både medieforliget og kravet til journalisternes arbejdssted. I skrivende stund er jeg ikke klar over, hvordan Nye Borgerlige stiller sig til medieforliget eller kravene til FM 4 båndets udbud.

I den
forbindelse opfordrer jeg alle, der til folketingsvalget gerne vil stemme på en
kandidat fra enten Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance,
Nye Borgerlige eller Socialdemokratiet til at spørge deres foretrukne kandidat,
om vedkommende i Folketinget vil arbejde for at fjerne kravet til journalisters
arbejdssted på FM 4 båndets radiokanal? Hvis ikke kandidaten vil det, opfordrer
jeg til, at man finder en anden kandidat og eventuelt et andet parti at stemme
på. Man kan også offentliggøre, hvad de forskellige kandidater svarer, når man
stiller dem dette spørgsmål.
Lad os kæmpe for at give Radio 24Syv endnu en mulighed for at drive den bedste radiokanal i Danmarks historie.
Lad os kæmpe for at give Radio 24Syv endnu en mulighed for at drive den bedste radiokanal i Danmarks historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar