OM GHETTOPAKKEN I PRAKSIS brev til to udvalg i Folketinget

Kære medlemmer af Folketingets Transport- og Boligudvalg og af Folketingets Retsudvalg!

Aller først vil jeg gerne sige jer tak for jeres gode arbejde for at gøre Danmark til et bedre land at leve i. Gode mennesker som jer er krumtappen i bestræbelsen for, at vi kan have et samfund, hvor borgerne med anstændige midler kan ændre de samfundsmæssige rammer, borgerne er borgere under. Så tak for det!

Dernæst vil jeg gerne dele min bekymring for ghettopakkens virkninger med jer. I en artikel fra 29. juli i år i mediet A4 Nu bliver det beskrevet, hvordan Arbejdernes Almene Boligselskab (AAB) i København på grund af ghettopakken opstiller en række krav til nye indflyttere i 13 af boligselskabets afdelinger. To af kravene lægger jeg i særlig grad mærke til. Nemlig kravet om, at alle tilflyttere mellem 18 og 64 år skal arbejde 25 timer om ugen eller være under uddannelse. Jeg bider også mærke i kravet om, at alle tilflyttere mellem 15 og 64 år i de seneste to år skal have en gennemsnitsindkomst på 19.559 kr. om måneden før skat.

Når jeg bider mærke i disse to krav, er det fordi, at min familie på grund af disse krav ville være forhindret i at flytte ind i en af de 13 omtalte afdelinger i AAB København. Min hustru og jeg er begge teologer fra Aarhus Universitet, og vi arbejder begge som præster i Den Danske Folkekirke. Som familie har vi taget det valg, at min kone arbejder på halv tid. Det vil sige, at hun ifølge sin lønseddel arbejder 18,5 timer om ugen. For det får hun ca. 18.000 kr. i månedsløn før skat.

Vores måde at indrette vores arbejdsliv på betyder altså, at ghettopakkens implementering i visse boligselskaber begrænser vores ret til frit at søge og vælge boliger. Det endskønt ingen af os er kriminelle eller har en plettet straffeattest. Nuvel! Det skal egentligt ikke handle om os. I radioprogrammet P1 Debat den 30. juli i år fortalte en repræsentant fra 3F i København, at rigtig mange af deres medlemmer, som er stilladsarbejdere, heller ikke ville kunne søge bolig i de 13 omtalte afdelinger af AAB København.

Jeg frygter, at ghettopakken i praksis kommer til at virke på en måde, så den begrænser rigtigt mange mennesker i deres boligudvalg, uden at disse mennesker nogensinde har begået noget strafbart, der kunne gøre dem til en belastning for et boligområde. Jeg synes, det er et problem for det danske samfunds retstilstand, at samfundet begrænser borgeres frihed for at løse problemer, mange af disse borgere aldrig har været en del af. Derfor stiler jeg også dette brev til både Transport- og Boligudvalget og til Retsudvalget.

Jeg vil gerne bede jer om, enten som udvalg eller som enkelte medlemmer af Folketinget, at spørge de relevante ministre i regeringen om, hvor mange mennesker, der begrænses i deres adgang til at søge almene boliger, som konsekvens af ghettopakken. Jeg vil også gerne bede jer spørge relevante ministre om, hvor mange af de mennesker, der, som følge af ghettopakken får begrænset deres adgang til almene boliger, er egentlige kriminelle. De sidste spørgsmål vil jeg gerne bede jer stille, for at det kan komme for en dag, hvor mange mennesker egentligt rammes af ghettopakkens implementering, uden at disse mennesker har været en del af de problemer, ghettopakken blev vedtaget for at løse.

Til slut vil jeg medgive jer de bedste ønsker for jeres arbejde, og samtidigt vil jeg ønske jer alt godt i det folketingsår, der står for døren.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund



HVOR ER DEMOKRATIET I EUROPA? læserbrev bragt i Midtjyllands Avis den 15. maj 2019

 

Når jeg går tur på den smukke Søvej mellem rådhuset og søen og ser de mange valgplakater med kandidater til EU-Parlamentet, kan jeg ikke lade være med at blive trist over, at du og jeg og vore europæiske medborgere lever i et EU med et så kæmpestort demokratisk underskud.

Det demokratiske ideal er vel, at borgerne skal være i stand til at ændre de samfundsmæssige rammer, de er borgere under, men det er næsten umuligt i dagens Europa.

Det parlament, vi skal vælge kandidater til om lidt, kan kun ændre i det, der bliver foreslået af EU-Kommissionen og Ministerrådet. EU- kommissærerne bliver valgt af blandt andet den danske regering, som så bliver valgt af Folketinget, som så bliver valgt af de danske borgere. Altså i tredje led. Ministerrådet bliver valgt i andet led af borgerne.

De to organer, der kan foreslå forordninger og direktiver, der har dybe konsekvenser for millioner af europæere, er altså kun indirekte valgt af dig og mig og vore europæiske medborgere. I øvrigt er alle EUs forordninger gældende lov, når de er vedtaget af et EU-system med demokratisk underskud, og det samme gælder for de fleste af direktiverne.

Samtidigt er EU i fuld gang med at forhandle handelsaftaler med andre lande. Disse handelsaftaler indeholder de såkaldte investorbeskyttelsesklausuler, som sikrer, at virksomheder i Japan eller Canada kan få erstatning, hvis vi i Danmark eller vi i Europa på demokratisk vis ændrer love og regler, der har betydning for disse virksomheder.

Øh! Hvor er demokratiet henne? Hvor er partiernes forslag til reformer, der kan sikre, at europæerne får mulighed for at ændre de samfundsmæssige rammer, hr. og fru Europa skal leve under? Og hvorfor har vi som europæere ikke mere indflydelse på Europa, end en midtjysk jordejer havde på det enevældige Danmark med dets stænderforsamlinger i 1841? Så ja til Europa! Ja til demokrati! Nej til embedsmandsstyre og pengevælde!

Læs også: MINE DRØMMES EUROPA

STEM PÅ EN DER VIL REDDE RADIO 24SYV

For nogle uger siden lavede en række af folketingets partier en aftale om et nyt medieforlig. Det blev en ulykkelig aftale for radiomediet i Danmark. I forbindelse med, at Radio 24Syvs plads på det såkaldte FM4 bånd igen skulle udbydes i licitation, lavede politikerne et krav om, at mindst 70 % af journalisterne på FM 4 båndets radiokanal skulle have deres arbejdsplads mindst 110 kilometer væk fra København. Dette krav betyder, at Radio 24Syv må bede de fleste af sine journalister om at flytte eller dreje nøglen om. Radio 24 Syv har valgt det sidste, og det er jeg utrolig ked af. Jeg er også vred. Ikke på Radio 24Syv men på de politikere, der har valgt at lave et så åndsvagt kriterium for en landsdækkende radio. Radio 24Syv har lavet noget af det bedste taleradio, der nogensinde er blevet sendt i Danmark. Radio 24Syv har talt med mennesker i alle dele af landet, og radiostationen har ladet alle de synspunkter, som findes på det politiske spektrum i Danmark, komme til orde.


Dansk Folkeparti har indgået medieaftalen sammen med regeringens partier, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokraterne støtter vist nok også dette specifikke krav, mens resten af folketingets partier er imod både medieforliget og kravet til journalisternes arbejdssted. I skrivende stund er jeg ikke klar over, hvordan Nye Borgerlige stiller sig til medieforliget eller kravene til FM 4 båndets udbud.

I den forbindelse opfordrer jeg alle, der til folketingsvalget gerne vil stemme på en kandidat fra enten Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige eller Socialdemokratiet til at spørge deres foretrukne kandidat, om vedkommende i Folketinget vil arbejde for at fjerne kravet til journalisters arbejdssted på FM 4 båndets radiokanal? Hvis ikke kandidaten vil det, opfordrer jeg til, at man finder en anden kandidat og eventuelt et andet parti at stemme på. Man kan også offentliggøre, hvad de forskellige kandidater svarer, når man stiller dem dette spørgsmål.

Lad os kæmpe for at give Radio 24Syv endnu en mulighed for at drive den bedste radiokanal i Danmarks historie.

LINK TIL LÆSERBREVET

BEVAR RADIO 24/7

Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg!

Jeg skriver til jer for at meddele jer om min bekymring for Radio 24/7, som jeg anser for et af de vigtigste nyhedsmedier i Danmark.

Allerførst vil jeg gerne takke jer for jeres store indsats for Danmark og for det danske samfund. Tak for, at I ud fra mange forskellige opfattelser hver i sær arbejder for at gøre Danmark til et bedre land.

Dernæst vil jeg gerne meddele jer min store bekymring for Radio 24 / 7. Radio 24/7 er i mine øjne Danmarks bedste public - service - medie. Det er en radiostation, som behandler mange forskellige emner inden for psykologi, filosofi, historie, samfund og kultur. Radiostationen behandler sine stofområder ud fra danske perspektiver og internationale. Radiostationen har med få midler gravet mange nyheder af stor samfundsmæssig relevans frem.

Det er kommet mig for øre, at medlemmer af Folketinget forhandler med kulturministeren om at stille krav til Radio 24/7 om at have hovedsæde et vist antal kilometer væk fra København, og om at stationen kun må få lov til at have et vist antal medarbejdere i København. Jeg vil gerne udtale min kritik af disse krav. Jeg er bange for, at disse krav til Radio 24/7 vil ødelægge kvaliteten i denne unikke radiostation, som jeg, som sagt, regner for Danmarks bedste public-service-medie.

Hvis disse forslag får lov til at blive til virkelighed, er jeg bange for, at man i fremtiden vil kunne beskylde nutidens politikere for noget så udemokratisk som bevidst at ville ødelægge et kritisk medie med masser af undersøgende journalistik.

Jeg opfordrer indtrængende Folketingets politikere til ikke at gennemføre nogen politik, som vil virke ødelæggende for Radio 24/7, Danmarks bedste og mest innovative medievirksomhed.

Til slut vil jeg ønske alt godt for jer og jeres virke som folketingspolitikere.

 

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund

BREV TIL FOLKETINGET OM RETTIGHEDER OG PLIGTER FOR ALMENNYTTIGE BOLIGOMRÅDER

Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg og af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg!
 

Jeg skriver til Jer for at udtrykke min bekymring over den retning, som ideudviklingen blandt folketingspolitikerne synes at gå i. Den konkrete anledning til dette brev er den aftale om ægtefællesammenføring, som Regeringens partier har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Jeg skriver dette brev til begge udvalg, da jeg ikke helt ved, hvilket udvalg denne sag hidrører under.

Allerførst vil jeg gerne takke Jer. Samfundet har brug for, at mennesker som Jer udfører det store arbejde, det er at sætte sig ind i, hvordan Danmark kan blive et endnu bedre land at leve i. Tak for, at I påtager Jer dette vigtige hverv!

Dernæst vil jeg gerne fortælle Jer om min bekymring over, at ideudviklingen blandt folketingspolitikere mere og mere synes at gå i retning af at fratage beboere i visse boligområder rettigheder, som andre mennesker i Danmark har og at pålægge disse boligområders beboere pligter, som andre mennesker i Danmark ikke har. Den konkrete anledning til min bekymring er som sagt aftalen om ægtefællesammenføring, som regeringspartierne for nylig indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Min bekymring er delt i to dele. For det første er jeg bekymret på de almene boligområders vegne. For det andet er jeg bekymret på vegne af retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt.

Som jeg har forstået aftalen om ægtefællesammenføring med titlen "Aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum" Afsnit 4 (Skærpelse af boligkravet), vil man forhindre ægtefællesammenføringer hos mennesker med bopæl i et boligområde, der i to år i træk opfylder 2 af de 4 ghettolistekriterier, som handler om tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

Jeg er bekymret for, om konsekvensen af denne del af aftalen vil være at brændemærke almene boligområder. Jeg er bekymret for, om konsekvensen af forslag, der lægger ekstra pligter til og tager rettigheder fra indbyggere i boligområder, som er udvalgt efter ovennævnte kriterier eller lignende kriterier, vil være en uheldig udvikling for mange almennyttige boligområder. Jeg tænker, at de almennyttige boligområder har brug for, at der også flytter ressourcestærke borgere ind i deres områder. De almennyttige boligområder har brug for, at deres ressourcestærke indbyggere ikke tilskyndes til at flytte væk. De almennyttige boligområder har behov for, at der bor ressourcestærke mennesker der, og derfor er det uheldigt, hvis man risikerer at miste lovfæstede rettigheder eller at blive pålagt nye pligter alene på grund af sin adresse, når ens boligområde placeres på den ene eller anden liste over socialt dårligt stillede boligområder. Hvis relativt få straffede borgere efter endt afsoning flytter ind i et boligområde og bliver boende der i en periode, som strækker sig over to års ghettolisteopdateringer, eller hvis et antal beboere i området mister deres arbejde og modtager overførselsindkomst i en længere periode, kan boligområdet som resultat af områdets nye status på de opdaterede lister, komme til at huse borgere med flere pligter og færre rettigheder end andre borgere i Danmark. Dette ville kunne få den uheldige effekt, at borgere, der af egen drift gerne vil bo almennyttigt, afstår fra at flytte ind i et almennyttigt boligområde, eller det modsatte. Nemlig at beboere, der kan flytte væk, flytter for at undgå at få færre rettigheder og flere pligter, end de ville have haft med bopæl et andet sted. Dette kan så medføre, at mange almennyttige boligområder kun har indbyggere, som på en eller anden måde er henvist til at bo der, og som vel er dårligt stillede. Denne situation vil så atter forværre de almennyttige boligområders ry og situation.

Jeg kan også være bekymret for retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt. Som jeg skrev før, skal der ofte ikke så meget til, før et boligområde opfylder kriterierne for at blive officiel ghetto, eller før området lever op til de kriterier, der er nævnt i aftalen mellem Regeringens partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Hvis Folketinget begynder at vedtage love, der afskaffer rettigheder og pålægger pligter ud fra lister over adresser med generelt dårlige sociale forhold, kan jeg være bange for, at jeg og min familie efter to års opdateringer af de omtalte lister kommer til at opleve en hverdag med færre rettigheder og flere pligter, alene fordi vi bor, hvor vi bor. Det, synes jeg, er meget uretfærdigt. Hvad nu hvis et flertal i Folketinget ønsker at skride ind overfor visse friskolers tilgang af børn fra visse boligområder? Skal de kriterieopfyldende kvarterers børn så på en eller anden måde hindres i at gå i friskole? Mine to sønner går i skole på en friskole, og vi bor almennyttigt i et område, som ganske vist ikke er på nogle af de omtalte lister. Men vores kvarter ligger kun en halv kilometer fra området "Resedavej / Nørrevang II", som opfylder kriterierne for områder, der omfattes af aftalen om ægtefællesammenføring.

Det har i debatten været nævnt, at retten til ægtefællesammenføring skal nægtes mennesker, der bor i boligområder på de førnævnte lister, for at kunne lempe på forskellige andre krav, der førhen har ramt danskere, der bor i udlandet og har mødt deres ægtefælle der. Jeg kan imidlertid ikke se, hvordan det skulle være bedre at fratage borgere rettigheder eller pålægge dem pligter, blot fordi de bor i et område, som er på forskellige lister over socialt belastede boligområder. I øvrigt blev ghettolisten med dens kriterier vel ikke skabt med den hensigt at lave en liste over adresser, hvis beboere skulle have flere pligter og færre rettigheder end andre mennesker i Danmark. Ghettolisten blev vel skabt for at kunne prioritere den sociale indsats til boligområder med store sociale problemer.

Af disse grunde opfordrer jeg Jer til som folketingspolitikere at afstå fra at vedtage love, der tager rettigheder fra og ligger pligter på mennesker alene ud fra deres adresses tilstedeværelse på lister over socialt dårligt stillede boligområder.

Til slut vil jeg ønske det allerbedste for Jer. Jeg vil også ønske alt godt for Jeres arbejde i Folketinget.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund

NEJ TIL BILLIGERE ALKOPOPS november 2017

Kære medlemmer af Folketingets Skatteudvalg!

Jeg henvender mig til Jer for at udtale kritik af en del af den afgiftspakke, som Regeringen for nyligt traf aftale om med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Først vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed overfor Jer. Vort samfunds velfærd og velstand har brug for, at mennesker som Jer samvittighedsfuldt og pligtopfyldende arbejder for, at Danmark kan blive ved med at være et godt land. Tak for, at I påtager Jer den opgave.

Dernæst vil jeg gerne udtale kritik af en del af den afgiftspakke, som Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre for nyligt har indgået aftale om. Jeg er kritisk overfor aftalens del om sænkning af afgifterne på alkoholholdig sodavand.

I programmet ”Det Røde Felt” på Radio 24 Syv mandag den 13. november blev det angivet, at Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har aftalt at sænke afgifterne på alkoholholdig sodavand med ca. 100 millioner kroner. Det er efter min bedste overbevisning en sundhedsskadelig ide. Alkoholholdig sodavand har en smagsvariant, som tiltrækker unge i puberteten. Når alkoholholdige sodavand bliver billigere på grund af sænkede afgifter, får unge mennesker i puberteten lettere ved at købe disse drikke, hvor ved de får lettere ved at begynde med at drikke alkohol. Dette kan få den virkning, at gennemsnitlige danske unge stifter bekendtskab med alkohol tidligere end i dag. Dette tidligere bekendtskab med alkohol kan så medføre en øgning i antallet af danskere, der har problemer med alkoholisme.

I debatten har det været fremført, at en sænkning af afgiften på alkoholholdige sodavand ville gavne statens indtægter fra afgifterne, da tilskyndelsen til at købe alkoholholdige sodavand syd for grænsen ville være mindre ved en afgiftssænkning, som ville gøre prisen på alkoholholdige sodavand i Danmark billigere, hvilket igen ville føre til et øget salg i Danmark og dermed en stigning i statens indtægter fra afgifter på denne vare.

Jeg kan ikke gennemskue, om dette argument holder.

Grænsehandelsargumentet forekommer dog mig ugyldigt for den problemstilling, jeg her nævner. Unge mennesker får jo ved en afgiftssænkning bedre råd til at købe alkohol i en smagsvariant, som tiltaler deres smagsløg, uanset hvor meget statens indtægter fra afgifterne på denne vare øges ved de dynamiske effekter fra en afgiftssænkning.

 

Hermed skal jeg opfordre Folketingets Skatteudvalg til at trække forslaget om at sænke afgiften på alkoholholdige sodavand tilbage. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, vil jeg gerne opfordre Jer til som folketingspolitikere at fremme tiltag, der yder støtte til behandling for alkoholisme. Jeg vil også gerne bede Jer fremme oplysningskampagner til unge om fornuftig brug af alkohol og om risikoen for alkoholisme.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund

Mit brev fik skatteministeriet til at kommentere således:

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l109/spm/1/svar/1448561/1827511/index.htm

SKAT OG EFI marts 2017

Kære medlemmer af Folketingets Skatteudvalg!




Jeg vil gerne takke Jer for Jeres store arbejde som politikere. Jeres omhyggelige og samvittighedsfulde arbejde er rigtigt vigtigt for, at vort land og vort samfund fungerer ordentligt.



Endnu en gang, tak!


Dernæst vil jeg gerne delagtiggøre Jer i min store bestyrtelse over forløbet med gældsinddrivelsessystemet EFI. I Radio 24 Syvs program "Det Røde Felt" mandag den 27. februar 2017 blev det oplyst, at det danske samfund har mistet ca. 27 milliarder kroner siden 2005 på grund af EFI systemet. Endvidere blev det oplyst, at dette enorme tab af de danske skatteyderes penge ikke er genstand for særlig meget opmærksomhed i Folketinget.



Hvis det forholder sig som oplyst i "Det Røde Felt", synes jeg, det er overordentligt kritisabelt. Jeg vil gerne bede Jer som skatteudvalg, som medlemmer af Folketinget og som danskernes øverste tillidsrepræsentanter at igangsætte en alvorlig tilbundsgående undersøgelse af forløbet omkring EFI. Jeg synes, det skal være en undersøgelse, hvor der kan indkaldes vidner, som skal udtale sig under forpligtigelse til at tale sandt. Jeg synes, man skal undersøge hele forløbet siden 2005. Jeg synes endvidere, man skal undersøge alle skatteministres ansvar for EFI systemets fejl fra 2005 og til i dag.




Til slut vil jeg gerne lægge Jer på sinde, at det ikke bare er vigtigt, at der placeres ansvar i denne sag. Jeg synes næsten, det er vigtigere, at vi som samfund lærer af de fejl, som helt åbenlyst er begået i forbindelse med tilblivelsen af EFI systemet.



Med de allervenligste hilsner

Peder Kjærsgaard Roulund

FOR FORBEDRING AF VOLDTÆGTSOFRES RETSTILSTAND

Kære Søren Pind!




Jeg skriver til dig med tre formål.



Dels skriver jeg for at takke dig. Dernæst skriver jeg til dig for at meddele dig min bekymring for retstilstanden i Danmark for ofre for voldtægt. Endelig skriver jeg til dig for at komme med et forslag til forbedring af retstilstanden for ofre for voldtægt i Danmark.



Allerførst vil jeg gerne sige dig tak for din indsats for at gøre Danmark til et bedre land at leve i. Jeg er ofte uenig med dig, men jeg fatter stor sympati for dig og ønsker at takke dig for dit arbejde for at gøre samfundet bedre.



Dernæst vil jeg gerne meddele dig min bekymring for retstilstanden i Danmark for ofre for voldtægt.

I en rapport fra 2010 med navnet "Voldtægter der anmeldes" fra Det Kriminalpræventive Råd oplyses der, at kun 19 % af alle voldtægtsanmeldelser fører til dom



Hvis man antager, at der bliver anmeldt omkring 450 voldtægter om året, betyder det, at ca. 86 af de sager fører til dom.



Hvis man ydermere antager, at der sker cirka 2000 voldtægter i Danmark om året, betyder det, at lidt mere end 4 % af voldtægter i Danmark fører til dom, hvilket igen betyder, at det næsten er straffrit at begå voldtægt i Danmark.



Jeg tænker, at der her er tale om en alvorlig brist i den almindelige retstilstand i Danmark. I pressen har det været nævnt, at det kan være svært at bevise, at et seksuelt forhold fandt sted under tvang. Jeg tænker, at der må være omstændigheder, under hvilke et menneske, der vil have sex med et andet menneske, bør kunne vide, at det andet menneske ikke indvilger i det seksuelle forhold. Jeg vil gerne komme med følgende forslag. Jeg foreslår, at der i den danske straffelov skal indføres paragraffer, således at man kan straffe et menneske for at gennemføre sex med et andet menneske under omstændigheder, hvor man bør vide, at dette andet menneske ikke indvilger i at have sex.



Jeg tænker, det er vigtigt at gøre noget, så at den dårlige retstilstand med hensyn til seksuel vold og tvang i Danmark forbedres til fordel for ofrene.


Til sidst vil jeg gerne ønske dig et godt forår og en god sommer.



Med venlig hilsen



Peder Kjærsgaard Roulund