OM GHETTOPAKKEN I PRAKSIS brev til to udvalg i Folketinget

Kære medlemmer af Folketingets Transport- og Boligudvalg og af Folketingets Retsudvalg!

Aller først vil jeg gerne sige jer tak for jeres gode arbejde for at gøre Danmark til et bedre land at leve i. Gode mennesker som jer er krumtappen i bestræbelsen for, at vi kan have et samfund, hvor borgerne med anstændige midler kan ændre de samfundsmæssige rammer, borgerne er borgere under. Så tak for det!

Dernæst vil jeg gerne dele min bekymring for ghettopakkens virkninger med jer. I en artikel fra 29. juli i år i mediet A4 Nu bliver det beskrevet, hvordan Arbejdernes Almene Boligselskab (AAB) i København på grund af ghettopakken opstiller en række krav til nye indflyttere i 13 af boligselskabets afdelinger. To af kravene lægger jeg i særlig grad mærke til. Nemlig kravet om, at alle tilflyttere mellem 18 og 64 år skal arbejde 25 timer om ugen eller være under uddannelse. Jeg bider også mærke i kravet om, at alle tilflyttere mellem 15 og 64 år i de seneste to år skal have en gennemsnitsindkomst på 19.559 kr. om måneden før skat.

Når jeg bider mærke i disse to krav, er det fordi, at min familie på grund af disse krav ville være forhindret i at flytte ind i en af de 13 omtalte afdelinger i AAB København. Min hustru og jeg er begge teologer fra Aarhus Universitet, og vi arbejder begge som præster i Den Danske Folkekirke. Som familie har vi taget det valg, at min kone arbejder på halv tid. Det vil sige, at hun ifølge sin lønseddel arbejder 18,5 timer om ugen. For det får hun ca. 18.000 kr. i månedsløn før skat.

Vores måde at indrette vores arbejdsliv på betyder altså, at ghettopakkens implementering i visse boligselskaber begrænser vores ret til frit at søge og vælge boliger. Det endskønt ingen af os er kriminelle eller har en plettet straffeattest. Nuvel! Det skal egentligt ikke handle om os. I radioprogrammet P1 Debat den 30. juli i år fortalte en repræsentant fra 3F i København, at rigtig mange af deres medlemmer, som er stilladsarbejdere, heller ikke ville kunne søge bolig i de 13 omtalte afdelinger af AAB København.

Jeg frygter, at ghettopakken i praksis kommer til at virke på en måde, så den begrænser rigtigt mange mennesker i deres boligudvalg, uden at disse mennesker nogensinde har begået noget strafbart, der kunne gøre dem til en belastning for et boligområde. Jeg synes, det er et problem for det danske samfunds retstilstand, at samfundet begrænser borgeres frihed for at løse problemer, mange af disse borgere aldrig har været en del af. Derfor stiler jeg også dette brev til både Transport- og Boligudvalget og til Retsudvalget.

Jeg vil gerne bede jer om, enten som udvalg eller som enkelte medlemmer af Folketinget, at spørge de relevante ministre i regeringen om, hvor mange mennesker, der begrænses i deres adgang til at søge almene boliger, som konsekvens af ghettopakken. Jeg vil også gerne bede jer spørge relevante ministre om, hvor mange af de mennesker, der, som følge af ghettopakken får begrænset deres adgang til almene boliger, er egentlige kriminelle. De sidste spørgsmål vil jeg gerne bede jer stille, for at det kan komme for en dag, hvor mange mennesker egentligt rammes af ghettopakkens implementering, uden at disse mennesker har været en del af de problemer, ghettopakken blev vedtaget for at løse.

Til slut vil jeg medgive jer de bedste ønsker for jeres arbejde, og samtidigt vil jeg ønske jer alt godt i det folketingsår, der står for døren.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund