OM KRIMINELLE BØRNS RETSIKKERHED

Kære Medlemmer af Folketingets Retsudvalg!

Jeg skriver til Jer for at takke Jer og for udtale kritik af en bestemt del af aftalen om tiltag mod kriminalitet begået af børn.

Først vil jeg gerne takke Jer for Jeres store arbejde som folkevalgte. Jeres samvittighedsfulde gerning for at gøre Danmark til et bedre land at leve i og et bedre land i verden er nødvendigt for, at vort samfund kan fungere ordentligt og for, at Danmark kan tage behørigt ansvar i verden. Så mange tak for, at I påtager Jer denne opgave!

Dernæst vil jeg gerne udtale kritik af den aftale om tiltag mod kriminalitet begået af børn, som regeringen i juni måned indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Nærmere bestemt vil jeg gerne kritisere det forhold, at det efter alt at dømme ikke skal være sådan, at de børn, som aftalen omhandler, skal have en beskikket forsvarsadvokat. Her støtter jeg mig op ad en leder offentliggjort på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside den 25. oktober i år.

For det første er retten til et forsvar i mit hoved et af de mest fundamentale principper i en retsstat. For det andet er det jo ikke bare indbyggere eller borgere, der her ikke får denne rettighed. Det er børn. Det er nogle af de svageste individer i vores samfund. Der ud over må man formode, at de børn, der her er i søgelyset, mere end andre børn er udfordrede af vanskelige sociale forhold. Jeg skal derfor opfordre Jer til at ændre aftalen, så at de her børn får adgang til et juridisk forsvar, mens relevante nævn og fagpersoner behandler deres sag. I øvrigt vil jeg også gerne opfordre Jer til at lytte til den generelle kritik af omtalte aftale. Det er en kritik, som mange mennesker med faglig indsigt i dette område har rejst. Endelig vil jeg gerne opfordre Jer til at overveje, om ikke det er på tide, at anklagedes ret til et juridisk forsvar skrives ind i grundloven.

 

Endnu en gang vil jeg gerne takke Jer for Jeres arbejde som folketingspolitikere. I ønskes alle et godt og lykkebringende år i 2019.

Med venlig hilsen


Peder Kjærsgaard Roulund

AT ELSKE GLOBALISERINGEN









Den anden dag læste jeg et sted på Facebook, at vi skal lære at elske globaliseringen. Lige siden har jeg tænkt meget på dette udtryk: at elske globaliseringen.

Jeg tænker på, hvorfor vi skal elske globaliseringen? Og så får jeg cirka samme følelser for globaliseringen, som en hårdkogt ateist har det overfor kristendommen, når han råbes ind i hovedet, at han skal elske Jesus.

Sig mig, hvorfor skal vi ikke tilstræbe en globalisering, der passer til helt almindelige mennesker, der ikke lige er en hedgefund med 10.000 mia kroner i baglommen?

M A R I A
Jeg har en bekendt, som hver torsdag et sted i Vejle træder ud i sin opgang. Her møder han en kvinde, som vistnok stammer fra Afrika. Lad os kalde hende Maria.

Maria gør hver torsdag rent i opgangen. Det gør hun som følge af en kontrakt mellem min kammerats boligselskab og et rengøringsfirma. Min bekendte takker, hver gang han ser hende, Maria for hendes gode arbejde. Han ønsker hende også god dag, og så får han ondt i maven.

For Maria har ingen overenskomst. Hendes arbejdsgiver bedyrer, at hun arbejder på overenskomstlignende vilkår, samtidig med, at de er Vejles suverænt billigste selskab.

Hvor er det fint, at Maria har arbejde. Hvor er det skidt, at hendes sårbare status som indvandrer i Danmark udnyttes til at skabe et arbejdsmarked uden overenskomster med arbejdere, der ikke har nogen at støtte sig til, hvis Maria og hendes kolleger bliver uretfærdigt behandlet.

I R O N I
Men Marias vilkår og et arbejdsmarked på de stærkes vilkår skal vi bare affinde os med, for vi skal lære at elske globaliseringen. Ligesom vi skal lære at elske, når EU institutionerne tillader Glyphosat i vores drikkevand, for det er globaliseringen. Vi skal lære at elske globaliseringen.

M E D I N D F L Y D E L S E
Jeg gider sørenjensme ikke elske globaliseringen på nogen som helst vilkår. Jeg vil hive globaliseringen ned fra utopiens tinder, så Maria, min kammerat, jeg selv og alle andre kan få indflydelse på det samfund, vi er nødt til at være en del af. Slut

EN PENDLERS SVØMMEHALSBESØG

Kære Medlemmer af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune!

Jeg skriver til Jer med en tanke, jeg har haft i flere år om samordning af betaling for svømmehalsbesøg i forskellige kommuner.

Aller først skal jeg takke Jer for Jeres indsats for at gøre Silkeborg Kommune til en bedre kommune at bo i. Vores kommune har behov for, at mennesker som Jer tager en tørn for lokaldemokratiet, så tak for, at I gør det!

Dernæst vil jeg gerne fortælle Jer om mit forslag. For nogle år siden arbejdede jeg i Århus. Jeg har Diabetes 2, og denne diagnose gør, at motion er vigtig for mig. Jeg svømmer derfor en gang i mellem i Nordvestbadet, og da jeg arbejdede i Århus, kunne jeg godt lide at svømme i Århus Svømmestadions svømmehal, der ligger ud til Ingerslevs Boulevard i Århus. For at spare penge købte jeg titurskort til begge svømmehaller, og her kommer min tanke så.

Jeg tænker, det kunne være en gevinst for borgernes økonomi og til gavn for folkesundheden, hvis man på en eller anden måde kunne integrere og organisere betalingen for entreen til svømmehaller i forskellige kommuner, således at den enkelte borger kun behøvede at købe et titurskort, der så kunne gælde til både Nordvestbadet og Århus Svømmestadion, for nu at bruge mit eget eksempel.

Jeg tænker, at sådan en ordning ville blive brugt af mange borgere især i en by som Silkeborg, der har så mange indbyggere, som hver dag kører til andre kommuner for at arbejde. Måske kunne en sådan en ordning også bruges til samordning af andre kommunale tilbud end svømmehalsbesøg. Imod mit forslag taler selvfølgeligt det organisationsmæssige besvær, det ville medføre at få en sådan ordning til at fungere, sådan at de enkelte svømmehaller blev betalt for de gange, de blev brugt. Måske kunne man forestille sig, at der fandtes en løsning i teknologien til applikationerne til moderne mobiltelefoner. Måske kunne man forestille sig en løsning, der involverer Region Midtjylland.

Under alle omstændigheder håber jeg med denne henvendelse at inspirere til samtaler og tanker hos Jer og Jeres byrådsfæller.

Endnu en gang vil jeg gerne takke Jer for Jeres store arbejde som byrådsmedlemmer. I har min respekt, om end I ikke altid har min enighed. Jeg ønsker Jer også en god jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen
Peder Kjærsgaard Roulund



MINE DRØMMES EUROPA

Mine drømmes flag for EUROPAS FORENEDE STATER

¨

Jeg drømmer et Europas Forenede Stater med et flag, der har tre vandrette felter. Øverst et blåt. I midten et hvidt, og det nederste felt er grønt.

 

Det øverste felt, der er blåt, står for havet omkring Europa og for de floder, som løber igennem Europa. Det hvide felt i midten står for de tanker, der altid har spillet en rolle i Europas historie. Yderst til venstre i det hvide felt skal der være et kors for kristendommen. Yderst i det hvide felts højre side skal der være en fakkel eller måske en sol som symbol på de europæiske oplysningstanker. I midten af det hvide felt skal den figur, man får, hvis man tegner en lige streg fra Athen til Jerusalem til Rom til Wittenberg til London og til Paris, være. Det nederste felt skal være grønt for den natur, som Europa er så rig på.

 

Mine drømmes Europa har et Senat med 10 repræsentanter for hver europæisk stat. Derudover er der et repræsentanthus, hvor alle stater har et antal af repræsentanter, der svarer til hver enkelt stats indbyggere. Hver lov skal vedtages af begge kamre. Mine drømmes Europa har et føderalt retssystem med underretter, appelretter og højesteret. Samme retssystem har alle medlemsstaterne, og der er både på statsniveau og føderalt niveau en stærk adskillelse og balance mellem regeringsførelsens tre magter. Mine drømmes Europa har i øvrigt en præsident og en føderal forfatning med alle de mest grundlæggende bestemmelser for et europæisk demokratisk retssamfund. Derudover er der en midlertidig føderal forfatning, som skal genforhandles hver tiende eller tyvende år. Denne midlertidige føderale forfatning fordeler magten mellem Europas føderale lag, Europas delstater, og så de lokale lag med amter, læn og kommuner. På ethvert niveau af den europæiske regeringsførelse skal det sikres, at borgerne har mulighed for at ændre de love og regler, borgerne er forpligtede på at overholde.

 

Jeg drømmer om et retsstatsligt demokratisk Europas Forenede Stater. You may call me a dreamer, and maybe I,m the only one.

Fred og alt godt!

EN VÆLGERS POLITISKE MANIFEST

Jeg har besluttet mig for at vende nogle roller om. Det plejer at være sådan, at partierne skriver valgprogrammer, som vælgerne navigere efter for at finde ud af, hvem vi skal stemme på. Jeg har selv skrevet et politisk program, og det parti, der kommer tættest på min anskuelse af samfundsmæssige muligheder og udfordringer. Dem stemmer jeg på ved næste folketingsvalg.

POLITISKE MÅL

Jeg ser fire overordnede mål i politik.

F o r   d e t   f ø r s t e: At mindske smerte.

 

F o r   d e t   a n d e t: At mindske skade.

 

F o r   d e t   t r e d j e: At fremme frihed.

 

F o r   d e t   f j e r d e: At fremme retfærdighed.

 

Disse fire mål underkastes selvfølgelig vilkår som afstand, ressourcernes knaphed og den humanistiske / jødisk – kristne tilbøjelighed til at mene, at mennesker er mere værd end dyr og planter.

 

POLITISKE MULIGHEDER

V e r d e n s   i n t e g r a t i o n

Verdens lande og folk er i dag bedre integreret og koordinerer mere end nogensinde før i verdens historie. Det gør det muligt at koordinere indsatsen overfor de udfordringer menneskeheden står overfor.

 

F r i e   m e n n e s k e r

Flere mennesker i dag end nogensinde før lever frie myndige liv med kontrol over egen skæbne. Frie mennesker i frie samfund tænker godt og er gode til i fællesskab at løse komplekse problemer.

 

POLITISKE UDFORDRINGER

 

S a m f u n d e n e s   t o t a l i t a r i s e r i n g

Jeg vurderer, at verdens samfund gennemgår en totalitarisering.

Denne totalitarisering er en følge af, at verdens efterretningstjenester i stigende grad logger kommunikation mellem alle mennesker, der bevæger sig i cyberspace.

Denne totalitarisering er også en følge af tendensen til at lægge beslutninger af samfundsmæssig relevans over i komiteer, som er hinsides kritik og demokratisk kontrol. Dette er sket i de frihandelsaftaler, som er vedtaget mellem mellem EU og Canada. Det er ved at ske i de andre frihandelsaftaler, der er på vej.

Her skal også nævnes det faktum, at flere og flere af samfundets bestemmelser vedtages i internationale fora, hvortil ingen borger har direkte stemmeret, og hvortil politikkere eller embedsmænd er valgte i så mange led, at borgernes indflydelse er meget lille.

 

Endelig er det et forstemmende faktum, at den danske offentligheds adgang til at kigge folkevalgte politikere i kortene i disse år er blevet formindsket.

 

Selvfølgeligt er dette område komplekst. Efterretningstjenesternes overvågning af borgerne er med til at sikre samfundene mod terror. Frihandelsaftaler er med til at gavne økonomien, og internationale konventioner er med til at sikre borgerrettigheder i en omskiftelig national virkelighed.

Jeg vurderer alligevel alle disse tendenser som nogle, der er med til at mindske den demokratiske indflydelse på udviklingen i samfundet.

 

Jeg ønsker, at ingen overvågning finder sted uden dommerkendelse. Jeg ønsker, at efterretningstjenester underkastes demokratisk / parlamentarisk kontrol.

 

Jeg ønsker, at ingen andre end demokratisk valgte politikere skal have magt til at ændre love og bestemmelser. Det være sig lokalt nationalt eller på EU plan.

 

Jeg ønsker, at enhver konvention, som Danmark eller EU tiltræder, skal indeholde en solnedgangsklausul eller vedtages af et flertal af danske borgere eller EU borgere ved almindelige folkeafstemninger.

 

Jeg ønsker, at alle offentlige myndigheder er så gennemsigtige som overhovedet muligt under hensyntagen til personfølsomme oplysninger eller andre oplysninger, der af hensyn til samfundets vel er vigtige at holde hemmelige.

 

U d v i k l i n g e n   h e n i m o d   e t  

k l i e n t  /  p a t r o n   d e m o k r a t i

Jeg misbilliger at, vi i stigende grad opfatter vore politikkere, som nogen der kan løse vore problemer og give os gaver, hvis bare vi stemmer på dem. I følge denne bekymrende tankegang er vi klienterne, som har visse behov og politikerne er vore patroner, der opfylder vore behov, hvis bare vi stemmer på dem.

 

Klient / Patron demokratiet indbefatter så politikere, som ved hjælp af spindoktorer lytter til, hvad deres vælgere vil have i stedet for selv at mene noget.

 

Den yderste konsekvens af klient / patron demokratiet er vel fascismen, hvor herskerens legitimitet er folkestemningen frem for demokratiske valg, der finder sted efter offentlighedens og meningsforskellenes analyser af samfundets udfordringer og muligheder.

 

I stedet for klient / patron demokratiet ønsker jeg et medansvarsdemokrati med mange folkevalgte politikere, som så kan være tættere på borgerne end i dag. Jeg vil gerne have mulighed for flere folkeafstemninger både på lokalt, nationalt og på EU niveau. Alt dette for at styrke borgernes medansvar for den politiske proces mellem samfundets muligheder og udfordringer.

 

K a p i t a l i s m e   d e r   s k a b e r   s m e r t e   o g   l i d e l s e

Jeg går ind for kapitalisme. Det kapitalistiske system er et innovativt økonomisk system, der har bragt menneskeheden meget godt.

Det er imidlertid et problem, at det kapitalistiske system med sin drift mod at producere og sælge billigere og billigere varer forårsager smerter ved at udnytte arbejdere, der ikke i tilstrækkelig grad får løn til at opretholde tålelige tilværelser, og som ikke får den tilstrækkelige beskyttelse under udførelse af deres arbejde med vareproduktionen. Ligeledes er det et problem, at mange dyr, der lever i stalde under den internationale kommercielle madindustri, lever deres dyreliv med mange lidelser.

 

Desforuden mener jeg, det er et problem, at der i det kapitalistiske system ikke betales for at undgå de skader, vareproduktionen forårsager i form af forurening, overforbrug af sjældne jordarter og ødelæggelse af naturarealer og landbrugsområder etc. Ligeledes betales der heller ikke i fuld omfang for at undgå det fossile brændselsforbrug, som det økonomiske kredsløb afstedkommer.

Som sagt går jeg ind for kapitalisme. Løsningen er ikke at afskaffe kapitalismen, men kapitalismen skal reformeres, så at det kapitalistiske system ikke forårsager så meget smerte og skade som nu.

S a m f u n d e n e s   r a d i k a l i s e r i n g

Verdens samfund gennemgår i øjeblikket flere radikaliseringer. De to, der er mest bekymrende, er den islamistiske radikalisering og den vestlige nationalkonservative radikalisering.

De to radikaliseringer indgår i et giftigt samspil, hvor den islamistiske radikalisering fremmer den vestlige nationalkonservative radikalisering og omvendt.

Når den islamistiske radikalisering vinder frem, gør den flere vesterlændinge bange for muslimer som sådan, og denne frygt giver grobund for stigende chikane mod muslimer. Denne udvikling fører så igen til, at muslimer i højere grad bliver radikaliserede og bliver islamistiske, hvilket igen forårsager en stigende vestlig nationalkonservativ radikalisering.

Faren for denne radikaliseringsspiral er til stede i alle vestlige samfund, og den er til stede i samspillet mellem den vestlige verden og de muslimske lande.

I de enkelte samfund kan det være nødvendigt at bruge straffe og overvågning, men straffe og overvågning skal ikke være så omfattende som tiltagene for at inkludere ikke vestlige eller muslimske indvandrere i vore samfund.

 

Straffene og overvågningen skal ikke være så omfattende som mulighederne for de mennesker, der er bange for globaliseringen, for at komme til orde, få debatteret deres frygt og få medindflydelse.

 

På samme måde på det store plan. Her er det på kort sigt nødvendigt at bekæmpe Islamofascismen med militære midler, men på lang sigt stoppes radikaliseringen kun ved, at mennesker i Mellemøsten oplever fredelige samfund, hvor herskerne har respekt for loven, retten og borgerne.

 

 

SPECIFIKT DANSKE UDFORDRINGER

 

E t   a r b e j d s m a r k e d   d e r    u m y n d i g g ø r   u n d e r k l a s s e n

 

Jeg ønsker den danske underklasse mere myndighed over eget liv.

 

Jeg vil sikre den danske underklasse flere penge mellem hænderne efter skat.

 

Det danske arbejdsmarked er på mange måder et godt arbejdsmarked. Det er god en lang tradition for forhandling mellem arbejdsmarkedets partnere, og det er godt, at der for de meste hersker ordnede forhold for arbejdstagere og arbejdsgivere.

 

Derimod er det skidt, at skattebyrden for lavtlønnede gør, at mange mennesker i Danmark, på arbejdsmarkedet, ikke har en jordisk chance for efter skat at oppebære en disponibel indkomst, der er til at leve for.

Dermed har den danske arbejdsmarkedsmodel, som blev skabt af gode mennesker, som gerne ville afhjælpe det arbejdende proletariats lidelser, skabt en ny underklasse, der lever i en vedvarende afhængighed af de offentlige systemer. Denne underklasse er meget sårbar overfor politiske stemninger, der fra den ene måned til den næste kan gøre de offentlige systemer mere og mere truende, så at repræsentanter for den danske underklassen helt reelt må frygte hjemløshed, sult og anden armod.

 

Jeg mener, noget af løsningen kan være at forhøje bundfradraget eller beløbsgrænsen, for hvornår man skal betale den første krone i skat, så meget, at man ved lavtlønnede jobs uden for offentlige ordninger ville kunne oppebære en efter skat disponibel indkomst, der er til at leve af.

 

De senere år er der sket en udvikling, der gør at syge mennesker anses som raske og nægtes hjælp. Det sker, selvom læger vurderer disse mennesker til at være syge. Det skal stoppes. Samfundet skal indrettes, så at mennesker, som er vurderet til at være syge af læger, skal have en ordentlig behandling af samfundet.

 

I øvrigt skal det sikres, at mennesker på overførselsindkomst behandles værdigt. Den nutidige praksis med at true arbejdsløse, som gør hvad a kassen eller kommunen forlanger, skal stoppes. I det hele taget skal der mere socialfaglig ekspertise ind i de forskellige overførselsindkomstssystemer, truslerne skal mindskes og reglerne skal forenkles.

L i c e n s b e t a l t   t a n t   o g   f j a s

Jeg har ikke noget imod tant og fjas, men jeg har noget imod, at DR bruger så mange penge på underholdningsprogrammer, som ikke understøtter opbygningen af et medansvarsdemokrati.

Programmer, der ikke har demokratisk relevans, bør overlades til det private marked.

I stedet bør det, som i dag hedder DR, sende nyheder, reportage fra Folketinget og dets udvalg. DR eller hvad det skal hedde, bør undervise borgerne, hvordan man bruger sin demokratiske ret til medindflydelse.

 

Der er glædeligt, at 50.000 borgere kan stille forslag, som kommer i folketinget, og den statslige medietjeneste bør selvsagt undervise i denne mulighed og gøre opmærksom på beslutningsforslag undervejs.

 

Den statslige medietjeneste skal have en afdeling i alle kommuner landet over. Disse lokalafdelinger skal på samme måde som på landsplan overvåge og orientere om lokalpolitikken. Der skal selvfølgelig også være en afdeling af de statslige medietjenester ved landets regioner.

 

Det, der i dag hedder DR, skal også sende programmer med forskere fra læreanstalter, der holder folkelige foredrag om emner inden for deres respektive forskningsområder.

 

Dansk drama og kulturprogrammer skal udbydes på en medietjeneste, som er gratis eller billig.

Resten er the netflixway.

BREV TIL FOLKETINGET OM RETTIGHEDER OG PLIGTER FOR ALMENNYTTIGE BOLIGOMRÅDER

Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg og af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg!
 

Jeg skriver til Jer for at udtrykke min bekymring over den retning, som ideudviklingen blandt folketingspolitikerne synes at gå i. Den konkrete anledning til dette brev er den aftale om ægtefællesammenføring, som Regeringens partier har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Jeg skriver dette brev til begge udvalg, da jeg ikke helt ved, hvilket udvalg denne sag hidrører under.

Allerførst vil jeg gerne takke Jer. Samfundet har brug for, at mennesker som Jer udfører det store arbejde, det er at sætte sig ind i, hvordan Danmark kan blive et endnu bedre land at leve i. Tak for, at I påtager Jer dette vigtige hverv!

Dernæst vil jeg gerne fortælle Jer om min bekymring over, at ideudviklingen blandt folketingspolitikere mere og mere synes at gå i retning af at fratage beboere i visse boligområder rettigheder, som andre mennesker i Danmark har og at pålægge disse boligområders beboere pligter, som andre mennesker i Danmark ikke har. Den konkrete anledning til min bekymring er som sagt aftalen om ægtefællesammenføring, som regeringspartierne for nylig indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Min bekymring er delt i to dele. For det første er jeg bekymret på de almene boligområders vegne. For det andet er jeg bekymret på vegne af retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt.

Som jeg har forstået aftalen om ægtefællesammenføring med titlen "Aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum" Afsnit 4 (Skærpelse af boligkravet), vil man forhindre ægtefællesammenføringer hos mennesker med bopæl i et boligområde, der i to år i træk opfylder 2 af de 4 ghettolistekriterier, som handler om tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

Jeg er bekymret for, om konsekvensen af denne del af aftalen vil være at brændemærke almene boligområder. Jeg er bekymret for, om konsekvensen af forslag, der lægger ekstra pligter til og tager rettigheder fra indbyggere i boligområder, som er udvalgt efter ovennævnte kriterier eller lignende kriterier, vil være en uheldig udvikling for mange almennyttige boligområder. Jeg tænker, at de almennyttige boligområder har brug for, at der også flytter ressourcestærke borgere ind i deres områder. De almennyttige boligområder har brug for, at deres ressourcestærke indbyggere ikke tilskyndes til at flytte væk. De almennyttige boligområder har behov for, at der bor ressourcestærke mennesker der, og derfor er det uheldigt, hvis man risikerer at miste lovfæstede rettigheder eller at blive pålagt nye pligter alene på grund af sin adresse, når ens boligområde placeres på den ene eller anden liste over socialt dårligt stillede boligområder. Hvis relativt få straffede borgere efter endt afsoning flytter ind i et boligområde og bliver boende der i en periode, som strækker sig over to års ghettolisteopdateringer, eller hvis et antal beboere i området mister deres arbejde og modtager overførselsindkomst i en længere periode, kan boligområdet som resultat af områdets nye status på de opdaterede lister, komme til at huse borgere med flere pligter og færre rettigheder end andre borgere i Danmark. Dette ville kunne få den uheldige effekt, at borgere, der af egen drift gerne vil bo almennyttigt, afstår fra at flytte ind i et almennyttigt boligområde, eller det modsatte. Nemlig at beboere, der kan flytte væk, flytter for at undgå at få færre rettigheder og flere pligter, end de ville have haft med bopæl et andet sted. Dette kan så medføre, at mange almennyttige boligområder kun har indbyggere, som på en eller anden måde er henvist til at bo der, og som vel er dårligt stillede. Denne situation vil så atter forværre de almennyttige boligområders ry og situation.

Jeg kan også være bekymret for retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt. Som jeg skrev før, skal der ofte ikke så meget til, før et boligområde opfylder kriterierne for at blive officiel ghetto, eller før området lever op til de kriterier, der er nævnt i aftalen mellem Regeringens partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Hvis Folketinget begynder at vedtage love, der afskaffer rettigheder og pålægger pligter ud fra lister over adresser med generelt dårlige sociale forhold, kan jeg være bange for, at jeg og min familie efter to års opdateringer af de omtalte lister kommer til at opleve en hverdag med færre rettigheder og flere pligter, alene fordi vi bor, hvor vi bor. Det, synes jeg, er meget uretfærdigt. Hvad nu hvis et flertal i Folketinget ønsker at skride ind overfor visse friskolers tilgang af børn fra visse boligområder? Skal de kriterieopfyldende kvarterers børn så på en eller anden måde hindres i at gå i friskole? Mine to sønner går i skole på en friskole, og vi bor almennyttigt i et område, som ganske vist ikke er på nogle af de omtalte lister. Men vores kvarter ligger kun en halv kilometer fra området "Resedavej / Nørrevang II", som opfylder kriterierne for områder, der omfattes af aftalen om ægtefællesammenføring.

Det har i debatten været nævnt, at retten til ægtefællesammenføring skal nægtes mennesker, der bor i boligområder på de førnævnte lister, for at kunne lempe på forskellige andre krav, der førhen har ramt danskere, der bor i udlandet og har mødt deres ægtefælle der. Jeg kan imidlertid ikke se, hvordan det skulle være bedre at fratage borgere rettigheder eller pålægge dem pligter, blot fordi de bor i et område, som er på forskellige lister over socialt belastede boligområder. I øvrigt blev ghettolisten med dens kriterier vel ikke skabt med den hensigt at lave en liste over adresser, hvis beboere skulle have flere pligter og færre rettigheder end andre mennesker i Danmark. Ghettolisten blev vel skabt for at kunne prioritere den sociale indsats til boligområder med store sociale problemer.

Af disse grunde opfordrer jeg Jer til som folketingspolitikere at afstå fra at vedtage love, der tager rettigheder fra og ligger pligter på mennesker alene ud fra deres adresses tilstedeværelse på lister over socialt dårligt stillede boligområder.

Til slut vil jeg ønske det allerbedste for Jer. Jeg vil også ønske alt godt for Jeres arbejde i Folketinget.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund

NEJ TIL BILLIGERE ALKOPOPS november 2017

Kære medlemmer af Folketingets Skatteudvalg!

Jeg henvender mig til Jer for at udtale kritik af en del af den afgiftspakke, som Regeringen for nyligt traf aftale om med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Først vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed overfor Jer. Vort samfunds velfærd og velstand har brug for, at mennesker som Jer samvittighedsfuldt og pligtopfyldende arbejder for, at Danmark kan blive ved med at være et godt land. Tak for, at I påtager Jer den opgave.

Dernæst vil jeg gerne udtale kritik af en del af den afgiftspakke, som Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre for nyligt har indgået aftale om. Jeg er kritisk overfor aftalens del om sænkning af afgifterne på alkoholholdig sodavand.

I programmet ”Det Røde Felt” på Radio 24 Syv mandag den 13. november blev det angivet, at Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har aftalt at sænke afgifterne på alkoholholdig sodavand med ca. 100 millioner kroner. Det er efter min bedste overbevisning en sundhedsskadelig ide. Alkoholholdig sodavand har en smagsvariant, som tiltrækker unge i puberteten. Når alkoholholdige sodavand bliver billigere på grund af sænkede afgifter, får unge mennesker i puberteten lettere ved at købe disse drikke, hvor ved de får lettere ved at begynde med at drikke alkohol. Dette kan få den virkning, at gennemsnitlige danske unge stifter bekendtskab med alkohol tidligere end i dag. Dette tidligere bekendtskab med alkohol kan så medføre en øgning i antallet af danskere, der har problemer med alkoholisme.

I debatten har det været fremført, at en sænkning af afgiften på alkoholholdige sodavand ville gavne statens indtægter fra afgifterne, da tilskyndelsen til at købe alkoholholdige sodavand syd for grænsen ville være mindre ved en afgiftssænkning, som ville gøre prisen på alkoholholdige sodavand i Danmark billigere, hvilket igen ville føre til et øget salg i Danmark og dermed en stigning i statens indtægter fra afgifter på denne vare.

Jeg kan ikke gennemskue, om dette argument holder.

Grænsehandelsargumentet forekommer dog mig ugyldigt for den problemstilling, jeg her nævner. Unge mennesker får jo ved en afgiftssænkning bedre råd til at købe alkohol i en smagsvariant, som tiltaler deres smagsløg, uanset hvor meget statens indtægter fra afgifterne på denne vare øges ved de dynamiske effekter fra en afgiftssænkning.

 

Hermed skal jeg opfordre Folketingets Skatteudvalg til at trække forslaget om at sænke afgiften på alkoholholdige sodavand tilbage. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, vil jeg gerne opfordre Jer til som folketingspolitikere at fremme tiltag, der yder støtte til behandling for alkoholisme. Jeg vil også gerne bede Jer fremme oplysningskampagner til unge om fornuftig brug af alkohol og om risikoen for alkoholisme.

Med venlig hilsen

Peder Kjærsgaard Roulund

Mit brev fik skatteministeriet til at kommentere således:

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l109/spm/1/svar/1448561/1827511/index.htm